Lær fagudtrykkene og føl dig i øjenhøjde med lægerne
Hvorfor lære at tale om ?
Ved at have kendskab til det medicinske DVT-sprog kan du føle dig mere tryg omkring din behandling og din sygdom. Du har måske lagt mærke til, at læger og sygeplejersker har en tendens til at bruge svære ord eller gå hurtigt henover punkter, som de mener er for ”medicinske” til, at du kan forstå dem. Hvis du ønsker en bedre forståelse af, hvad din læge taler om og ønsker at kunne følge op med mere detaljerede spørgsmål, kan du komme et langt stykke ad vejen, hvis du kender de faglige begreber.
Kendskab til denne jargon er også nyttig, hvis du vil læse mere om sygdommen på internettet. Når du kender sproget, kan du indsnævre din søgning, finde flere medicinske, videnskabelige artikler og det kan endda hjælpe dig med at skelne mellem eksperter og ikke-eksperter på internettet.
Nyttige ord og begreber
- Antifaktor Xa – en nøglefaktor i blodets størkningsproces, som kan hæmmes af en række af antikoagulerende medicin.
- Antikoagulant – det tekniske ord for medicin, der forlænger den tid, det tager for blodet at danne en . Selv om det normalt omtales som ”blodfortyndende medicin”, fortynder antikoagulanter faktisk ikke blodet.
- – den gelélignende form, som blodet ændres til når det danner en prop, ofte som resultat af et sår i et blodkar. Hvis dette sker i en dyb vene (fx i et ben), kan proppen afbryde blodets normale cirkulation. (Se også: Trombe, emboli og koagulering)
- CT-skanning (computer-tomografi) – en skanning, der giver din læge mulighed for at se dine organer som et todimensionelt billede.
- D-dimer- analyse af en blodprøve som tester for de stoffer, der fremkommer under nedbrydningen af en . Flere undersøgelser er nødvendige, hvis blodprøven er positiv.
- Dyb (DVT) – navnet på den sygdom, hvor en eller en trombe har udviklet sig i en dybtliggende blodåre. (Se også: Trombe og LE).
- Embolus – et stykke af en trombe, som har revet sig løs fra den oprindelige .
- Impedans pletysmografi – en ultralydsundersøgelse, der kan foretages af et ben for at se, hvor der er dannet en . Det er en ikke-invasiv (udvendig) undersøgelse og udføres ved hjælp af et håndbetjent apparat, der føres op og ned langs benet.
- Kræftrelateret (CAT, cancerassocieret trombose) – anvendes om blodpropper forårsaget af kræft, eller kræft behandling.
- Koagulation – et medicinsk udtryk for den proces, der fører til en ; fra når blodet skifter fra flydende form til en tyk prop med gelé lignende konsistens.
- Lavmolekylært heparin – en antikoagulerende medicin, der gives som indsprøjtninger for at hindre, at blodpropper bliver større. Det virker ved at hæmme det, der kaldes “koagulationskaskaden”, som er den række af trin og udløsende processer, som blodet gennemgår for at kunne danne en .
- Lungeskanning eller ventilationsskintigrafi – en undersøgelse, der viser om der er en lungeblodprop (LE). Den gør det muligt for lægerne at undersøge luft- og blodcirkulationen i dine lunger.
- Lungeangiografi – en røntgenundersøgelse af lungernes blodkar, der bruges til diagnosticering af en lungeblodprop (LE). Ved denne undersøgelse sprøjtes et særligt kontraststof ind i blodårerne via lysken eller en arm. Efterhånden som kontraststoffet kan ses på røntgenbilledet, kan lægen se, om der er en LE.
- Lungeemboli, i daglig tale lungeblodprop (LE) – navnet på den sygdom, hvor en , eller en del heraf, har revet sig løs og er blevet ført gennem hjertet til lungerne. LE kan være livstruende, så søg omgående lægehjælp, hvis du har mistanke om at du har en.
- Pletysmografi – se: Impedans pletysmografi
- Posttrombotisk syndrom – et begreb, der bruges til at beskrive de langtidsvirkninger, der kan komme efter en DVT. Symptomerne kan være smerte, hævelse, kløen eller snurren, misfarvning af huden og sår på benene.
- Venogram – en mere sjælden anvendt undersøgelse, der kan påvise blodpropper i benet ved hjælp af at man sprøjter et særligt kontraststof ind i en blodåre i foden. Herefter tager man et røntgenbillede for at kunne påvise, om der er en .
- Venøs tromboembolisme (VTE) – dannelsen af blodpropper i en blodåre. Når en dannes i en dybtliggende åre, sædvanligvis i et ben, kaldes det dyb venetrombose eller DVT. Hvis blodproppen river sig løs og føres til lungerne, kaldes den en lungeemboli (LE), i daglig tale lungeblodprop. DVT og LE kaldes under et for VTE.
