Skip to content

Andre sygdomme, der kan forøge risikoen for veneblodpropper (VTE)

Kræft kan medføre dybe veneblodpropper - oftest i benene. Hvad kan ellers forøge din risiko?

Kræftbehandling

Behandling af kræft har vist sig at kunne øge risikoen for veneblodpropper. Det kan være behandlinger med kemoterapi, hormoner og EPO. Årsagerne er endnu ikke klarlagt, men der er teorier om, at det kan skyldes, at behandlingerne kan give skade på blodkarrene.

Kirurgi/operationer

Blodpropper er en almindelig komplikation ved operationer i forbindelse med kræft. Risikoen for venøse blodpropper er dobbelt så stor for den samme operation for en patient med kræft som for en patient uden kræft. Risikoen er højere hos patienter der opereres i maven end hos urologiske (urinveje) eller gynækologiske patienter (bryst, livmoder m.m).

Indlæggelse

Indlæggelser betyder ofte at patienter er sengeliggende eller mindre mobile. Indlæggelser er derfor en stor risikofaktor for en kræftbetinget .

Patienter der er indlagt med kræft har dobbelt så høj en risiko for en , i forhold til indlagt patienter uden kræft.

Centralt venekateter

Centralt venekateter (CVK) der ofte lægges i forbindelse med kemoterapibehandling giver også en øget risiko for veneblodpropper. Risikoen varierer alt efter katetertype, hvor det ligger i kroppen, hvor længe det ligger, hvilken type af kræft det drejer sig om, og hvilken kemoterapi der bruges.

Fedme

Fedme er også en vigtig risikofaktor for veneblodpropper, både hos mænd og kvinder. Studier har vist at overvægtige har en næsten dobbelt så høj risiko for både lungeblodpropper og veneblodpropper i benene. Er man svært overvægtig og under 40 år er risikoen næsten 4-dobbelt i forhold til normalvægtige. Hos kvinder med et BMI over 35 , er risikoen øget næsten 6 gange.

Svære infektioner

Ved alvorlige infektioner ses en øget tendens til at danne veneblodpropper.

Tidligere DVT-sygdom

Har man tidligere haft en DVT, har man en større risiko for at danne en ny og skal derfor være opmærksom på nye symptomer.

Hormonbehandling og graviditetsforebyggelse

Mange kvinder får hormoner for at lindre symptomer på overgangsalderen eller mod afkalkning af knogler. Denne type medicin indeholder ofte en syntetisk version af hormonet østrogen, som kan medføre, at der nemmere dannes blodpropper. I lighed hermed kan graviditetsforebyggende midler som p-piller af kombinationstypen og p-plastre også indeholde østrogen.Hvis du allerede er i risikogruppen for at få DVT eller er i behandling herfor, skal du sikre dig, at din læge ved det, hvis du får nogen form for hormonbehandling eller bruger graviditetsforebyggelse med hormoner, så I kan tale om, hvad der er det rette for dig.

Graviditet

Graviditet kan også forøge risikoen for at få DVT. Gravide kvinder kan holde deres risiko på et minimum ved at være opmærksomme på samt reducere andre risikofaktorer, når det overhovedet er muligt. I særdeleshed, hvis du er sengeliggende eller ikke bevæger dig så meget, bør du tale med din læge om, hvilke former for motion, der kan holde blodomløbet i gang.

Andre øvrige risikofaktorer

Der findes andre risikofaktorer, men de er sjældne og mindre relevante for kræftpatienter. For eksempel kan nogle arvelige sygdomme udløse DVT. Disse sygdomme bliver som regel kun diagnosticeret, hvis en patient ikke passer ind i den sædvanlige profil (nyopereret eller kræftpatient). Disse sygdomme inkluderer de sjældne protein-C-mangel, protein-S-mangel og antitrombin-III-mangel.Kontakt din læge, hvis du har brug for yderligere oplysninger om nogle af de ovennævnte sygdomme.